Oplev dine computerspil på en god skærm

2 min at læse

gaming skærm

Hvis du godt kan lide at spille computerspil og generelt bruger rigtig mange timer på det, så er der en god chance for, at du også har en kæmpemæssig stationær computer til at stå, som kan trække de mange spil.
Mange glemmer imidlertid, at den gode oplevelse ikke kun afhænger af de mange komponenter, som er en del af selve computeren. For at have en god oplevelse og kunne spille spillene optimalt, har du i lige så høj grad brug for en god skærm.
Skærmen er trods alt din portal ind til computerspillets virkelighed, så hvis den er i dårlig kvalitet eller er forsinket, er den forbindelse med det samme brudt, og spilleoplevelsen bliver værre. Alle er dog ikke bedst tjent med den bedste og dyreste skærm, selvom det kan være fristende.

Find den rigtige skærm

En af de mest synlige forskelle ved computerskærme, når de bare står i butikken, er selvfølgelig deres størrelse. Det er generelt accepteret, at en stor skærm er en god skærm, og mange almene computerskærme til gaming er da også mellem 22” og 27”.
Hvis du er vild med store skærme, kan du imidlertid også købe en rigtig stor skærm af den type, der lige så godt kunne blive brugt som TV. I sidste ende handler det mest af alt om dine præferencer på området samt pladsen på dit skrivebord.
Hvis du investerer i en rigtig stor skærm, bør du desuden være opmærksom på, at det er nemmere at se dårlig grafik. Hvis du skal have kvaliteten helt i top, så kræver en stor skærm altså også en god opløsning.
Du vil imidlertid også støde på nogle langt mere tekniske begreber, når du begynder at gå på jagt efter den bedst mulige computerskærm, der kan opfylde dine behov. En af disse begreber er refresh rate.
Refresh rate dækker i denne kontekst over, hvor mange gange billedet på skærmen opdateres i sekundet. Alt efter hvad dine behov er, kan den eftertragtede refresh rate være meget varierende. 60 hertz er dog som oftest det mindste, da det er lige deromkring, at billederne flyder sammen til bevægelse for øjet.
Hvis du spiller computerspil med høj intensitet såsom skydespil, bør du dog gå efter en refresh rate, der er noget højere end 60 hertz. Den højest mulige refresh rate opdateres imidlertid konstant, da der hele tiden kommer nye skærme og ny teknologi. På et eller andet tidspunkt bliver refresh raten dog så høj, at det er umuligt at se forskel.

Du kan læse mere om, hvad du bør være opmærksom på, når du køber skærm, ved at klikke her.

De specielle skærme

Som gamer fællesskabet er groet i de sidste mange år, er der også kommet skærme specifikt designet til den bedst mulige spilleoplevelse. Det er ofte endt ud i nogle ret særegne designs. Den buede skærm ser dog ud til at være en af de mest populære af disse, og det er med god grund.
Hvis du sidder og spiller med en buet skærm, så føles det vitterligt som om, du er en del af spillet. Læse mere om teknologi og computere på www.webcafe.dk.

Skriv et svar