Guide til det fede hjemmekontor

blyant

1 år siden |  0 comments  |  Bolig

Hjemmekontoret er praktisk og dejligt at have. Enten fordi du altid arbejder hjemmefra, eller fordi du nogle gange fortsætter arbejdet, efter du er kommet hjem. Det er også smart med et hjemmekontor, så du ikke skal ud af døren, hvis ungerne er syge. Men samtidig skal udføre dit job. Ikke desto mindre er mange hjemmekontorer en dårlig undskyldning for et bord og en stol. Det er ofte halve løsninger og lidt kedelige valg, der afgør, hvordan hjemmekontoret ser ud. Her er en guide til, hvordan du kan pifte dit hjemmekontor op.

Hvordan ser dit kontor ud lige nu?


Det første du skal se på, når vi taler hjemmekontor, er dit bord. Er det godt at sidde ved, og ser det godt ud? Det er måske værd at give det et ekstra kig, inden du siger ja til begge dele. Hvad med lyset i dit kontor - her kan du stille de samme spørgsmål - er det pænt, og er det funktionelt? Sådan kan du gennemgå de forskellige elementer i dit kontor, for at lave en første fejlfinding. Måske viser det sig, at dit bord og din stol er helt fine, men at belysningen godt kunne være noget anderledes. Overvej, hvilket lys du har brug for, for at kunne arbejde så godt som muligt. Og tænk over, hvilke typer lampedesign, der vil matche resten af dit kontor.

Gør op med nøgne vægge


Prøv at kigge på dit kontor som et rum, der skal være enkelt og lækkert, og læg det funktionelle til side et øjeblik. Er det indbydende at gå ind i kontoret og er der behageligt at være? Hvis vi taler en tilfældig lampe og hvide, nøgne vægge, ser det helt sikkert ufærdigt ud - og virker endda mere rodet, end hvis der var noget på væggene. En flot grafisk plakat kan ændre hele rummet og give dit kontor nyt liv. Liv kan du også få ved at vælge et stor, flot grøn plante. Dit kontor skal selvfølgelig ikke være et drivhus, men en flot plante kan gøre underværker, når du vil pimpe dit kontor. Du skal også tage et kig på resten af din bolig - hænger kontor og bolig sammen? Det kan være smart, at benytte de samme farver og den samme stil på kontoret, som i resten af boligen. På den måde skabes der sammenhæng, og du har en ramme for indretningen, der er givet på forhånd.

Indret med lækre kontorartikler


Sidst men ikke mindst skal du vælge de rette kontorartikler. Du skal finde kontorartikler, der matcher din indretning, og som understreger din stil. På den måde kan du få det hele til at hænge bedre sammen - f.eks. ved at matche farver og materialer. Med de rigtige kontorartikler kan dit kontor pludselig se meget federe ud. Uden at det skal koste dig en herregård. Inde på denne guide kan du finde masser af kontorartikler, der kan gøre hele forskellen i dit hjemmekontor.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Guide: Byg dit eget hus

Har du også en drøm at bygge dit eget hus? I de seneste år har danskerne været vilde med at bygge deres eget hus. Ved at bygge sit eget hjem, kan man lave det lige sådan, som man vil have det. Der er mange ting, som man skal have styr på inden man by...

Read More...

Undgå rygsmerter som mor til tvillinger

Som kvinde må man gå igennem en masse kropslige forandringer når man bliver gravid, det er ikke kun nok at skulle døje med hormonelle forandringer, risici for dårlig hud, humørforandringer og endda også smerter i forbindelse med mulig bækkenløsning....

Read More...

Disse tre ting er uundværlige på hjemmekontoret

Mange danskere har et arbejde, hvor de tilbringer mange timer på at arbejde hjemmefra. Det er efterhånden mange forskellige typer af jobs, hvor man kan arbejde hjemmefra. Det kan være en fordel for mange, men det kræver et godt arbejdsmiljø. Hvis man...

Read More...