Et bord til sengen – Hvad er værd at vide?

1 min at læse

værd at vide om sengeborde

Der findes jo mange slags bord. Spisebord, sofabord, skrivebord, køkkenbord… og så findes der sengebord. Det adskiller sig lidt fra de andre, fordi det jo egentligt ikke bliver brugt som bord. På tysk hedder det også sengeskab, og ikke sengebord. Men et skab er det jo heller ikke. Det er åbenbart ikke så nemt at finde et ord til den tingest, vi har stående ved siden af sengen.

Det er hverken et rigtigt bord eller et rigtigt skab, og det er heller ikke en reol eller en hylde. Kalder man det for et sengemøbel, giver det endnu mindre mening. Så har man slet ingen ide, om hvad der rent faktisk menes med det. Der synes at herske lidt sprogforvirring omkring sengeborde.

Indtil vi har fundet et nyt og bedre ord, må vi nok nøjes med at kalde de tingester for sengebord. Så har vi i hvert fald en ide hvad det drejer sig om.

Sengeborde findes i alle mulige afskygninger

I mormors dage var et sengebord typisk et mini-skab. Det havde et låg, hvor der gemte sig en hylde eller to bag. Måske en åben hylde over låget. Og så var der toppen. Der havde mormor altid to glas stående. Et til drikkevand, og et til tænderne. Tænderne lå også i vand, så nogle gange kom hun til at drikke af det forkerte glas…

I dag kommer sengeborde i alle mulige former, materialer og størrelser. Priserne kan variere fra under 100,- kroner til adskillige tusinder. Der findes discount sengeborde som spotvarer i Aldi. Men du kan også få designer sengeborde i de fineste materialer og til pebrede priser.

Se dig om inden du vælger et sengebord

Der er både form, stil og funktion. Stilen skal jo helst passe til din seng og dit soveværelse. Stilen er noget du vælger blandt de mange, der findes. Funktionen bestemmer du selv. Afhængig af hvad du vil bruge et sengebord til. Har du brug for at gemme nogle ting væk bag et låg? Så er det en anden slags bord, du skal bruge, end hvis der bare skal stå et vækkeur på det.

Et sengebord er måske ikke absolut nødvendigt. Du kan sikkert sove godt også uden et. Hvis din seng er meget lav, ligesom en futon, har du måske slet ikke brug for et. Så kan det også være svært at finde et sengebord. Det giver ikke rigtigt mening med et sengebord, der er mærkbart højere end sengen.

Et sengebord er praktisk

Men har man en almindelig seng vil de fleste nok være enige i, at det er meget praktisk at have. Selv hvis du ikke har brug for at stille dine tænder ved siden af sengen. Det er rart at have et sted hvor man kan lægge de ting hen, man gerne vil have ved hånden. En bog, et par tidsskrifter, et glas vand, eller hvad det nu skal være. Der findes endda senge, som har et indbygget sengebord.

Sengeborde kan næsten altid købes, der hvor du også kan købe senge. De to ting hører jo sammen.